Brendekilde

Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Hans Andersen skulle blive en anerkendt maler, der kom til at høste medaljer herhjemme og i udlandet, og hvis bedste værker skulle blive handlet for store summer.

Med hjælp fra en rig enke kom han på Kunstakademiet og uddannede sig som modellør, men det var som genremaler, han slog igennem.

Han blev kendt for sine skildringer af livet på landet – ikke mindst indignerede billeder af de fattiges trængsler. Dertil kom smægtende, romantiske scenerier fra forårsskove og rene landskabsbilleder; han fik også bestilling på portrætter. Desuden arbejdede han i perioder som kunstnerkeramiker hos Kähler og med forlæg til dekoration af glas for Fyns Glasværk.

Under den anstændige, borgerlige overflade levede Brendekilde i over 25 år et

dobbeltliv. Selv om han havde hustru og tre døtre, forelskede han sig i familiens tjenestepige, og de fik en søn sammen.

Dobbeltlivet sled på ham psykisk, og han mistede kunstnerisk anseelse, fordi han måtte arbejde meget – og hurtigt – for at brødføde to familier. Da døtrene var blevet voksne, lod Brendekilde sig skille og giftede sig med sin elskede.