Slæng

Flammerne kom nærmest eksplosionsagtigt og greb fat i de knastørre grene – stangen med heksen mistede derved noget af det, den stod i og vippede med et ryk ned i nærmest vandret stilling, nærmere de store flammer, der hurtigt antændte de gamle kjole- og tøjrester. Også fastelavnsmasken begyndte at gløde. "Hov," råbte formanden muntert i sin mikrofon, "kan du nu blive der, hvor du er sat!" Han holdt inde, bøjede sig frem og kiggede stift på heksen, hvorfra der kom halvkvalte lyde, samtidig med at den brændende figur foretog nogle rokkende bevægelser, der fik den til at falde helt ned på stranden i en sky af gnister. Snøret til stangen, der nu nærmest viste sig at være et kors med en kort tværbjælke, som armene var bundet til, rykkede kroppen rundt i sandet ombølget af flammer. Den brændende maske faldt af og et fortrukkent ansigt så sig vildt omkring og skreg, mens det lyse hår stod i flammer. I ét sæt af panik flygtede ringen af feriegæster tilbage til en position, der øgede afstanden til det dobbelte. Der rejste sig fælles skrig og råb. Mødrene greb børnene og gennede dem foran sig – væk, mens de så sig vildt tilbage.